Hej alle
Så har vi igen haft bestyrelsesmøde, og ud over foreningens økonomi, som vi bruger en del tid på at tale om, kan vi orientere om følgende:
Lars Oles aktion ved cykelstativet er nu gennemført, og resultatet blev, at 3 cykler stod uden ejermand. De er nu fjernet og vil blive bortskaffet snarest.
Vi var enige om, at beboermødet i september var godt. Der var en god dialog, og vi fik endnu et par punkter til vores aktionsliste. Vi talte også om, at vi skulle huske at tage højde for, at ikke alle hører lige godt. Vores løsning på det er egentlig simpel: Folk med høreproblemer skal op foran, og andre skal tie stille og lade den, der har fået ordet, tale. Vi afholder beboermøde igen til næste september.
Nu er fyringssæsonen så småt gået igang, og vores nye varmestyringsystem skal stå sin prøve. Vi vil, som lovet, snarest udsende en instruktion.
Aldrig har vi fået malet så mange kvadratmeter som i år, og det har virkeligt pyntet. Malingen bliver sat væk sidst i oktober, så vi kan få plads til borde og stole fra terassen inde i skuret.
vh claus

